
Stephen & Filippa
Highlight
Historien bag Soup Stone
Kærligheden til en datter.
Kærligheden til havet.
Glæden ved frisk og lækker mad.
Glæden ved at bringe glæde til mennesker.
Dette er hovedingredienserne i Soup Stones historie.
At skabe velsmagende og sund mad til hverdagens travle liv er hjertet af alt, hvad vi gør.
Den vigtigste
ingrediens
Da jeg som ung mand voksede op i Canada, havde jeg ikke noget særligt forhold til mad. Dette ændrede sig, da jeg begyndte at arbejde for en lille kæde af luksus krydstogtskibe, der hed Seabourne. Her var jeg kaptajn på luksusyachts i 15 år.
I denne periode arbejdede jeg for nogle af de mest velhavende mennesker i verden og der blev kun serveret mad tilberedt af de bedste ingredienser. Det var her, jeg lærte at værdsætte mad af høj kvalitet samt betydningen af enestående service.
Den vigtigste ingrediens: En fars kærlighed til sin datter. Jeg forsøgte ihærdigt at få mit liv på havet til at hænge sammen med at have en familie. I sidste ende kunne det ikke lade sig gøre, så jeg valgte min datter og kort tid efter blev idéen om Soup Stone født.
En af de ting, der altid giver mig styrke og opmuntring, er min datters interesse i og entusiasme omkring Soup Stone. Hun kommer ofte med ideer og tøver ikke med at fortælle sine venner om Soup Stone eller tage dem med ind på restauranten. Hun kan være min skarpeste kritiker og hun er altid ærlig, hvis smagen ikke er 100 %.


Drømmen om en madrevolution
Jeg sætter en stor ære i den mad, jeg serverer for mine gæster i cafeen – og jeg tager det lige så seriøst, som når jeg laver mad til min egen familie. Jeg ville aldrig servere mad for en gæst, som jeg ikke ville være stolt af at servere for min familie eller som jeg selv ville spise.
Mine drømme har ændret sig meget over de seneste par år. Jeg har lært og jeg har tilpasset mig. Jeg har blandt andet lært, at for at videreudvikle Soup Stone, skal vi være til stede og udvide vores forretning online. Derudover skal vi fokusere på de muligheder, der eksisterer inden for detailhandel.
Målet er at fortsætte med at tilbyde det allerbedste til vores gæster i cafeen i Odense, mens vi sideløbende vil videreudvikle vores forretning og bygge videre på de samme principper om gode, sunde ingredienser og en høj standard.
– Stephen Dean Paul
Ægte
Kærlighed

Følg os på sociale medier.

Besøg caféen
Soup Stone Café
Store Gråbrødrestræde 11
5000 Odense C
Åbningstider
Man-Fre: 10.00-20.00*
Lør: 10.00-16.00*
Søn: Lukket*
*åbningstider kan afvige grundet situationen med COVID-19 i Danmark